mænd i Særdeeleshed angaaer, da vilde det være me¬
get lykkeligere for dem, dersom deres Hustruer og Døt¬
tre forstode at holde deres Bøger, og at gaae dem til
haande i deres Bode, end at lade dem fare fort med
den Stats og Skiødesløshed, som de gemeenligen giøre;
de vilde da bedre vide hvorledes de skulde udgive deres
Mands Penge, saa at det ikke overgik hans Jndkom¬
ster, hvilket er uforbigiængeligen fornødent at give til¬
børligen Agt paa.
Den Agt og Omsorg jeg har for mit Kiøn, driver
mig til at ønske, at jeg snart maatte see dem fatte paa
Prøve, ey tvivlende paa, at de jo skulde forholde sig
saaledes, at de kunde have stor Ære og Berømmelse
deraf; hvorved de vilde befries fra adskillige store Uley¬
ligheder, som en stor Deel nu ulyksaligen besværes med.
Disse ere de Hensigter jeg har haft for Øye ved at frem
sætte dette Forslag, og jeg skal agte min Umag overflø¬
digen belønnet, dersom det skulde finde den Fremgang,
som det synes at fortiene.
Nogle Mandfolk ville maaskee giøre Jndvendinger
imod dette Forslags Beqvemhed og billighed, forme¬
delst de ringe Tanker, som de ubilligen have fattet om
vort Kiøn; da Fruentimmer gemeenligen regnes for nog
le taabelige Creature, der alleneste ere hengivne til Lap¬
perier og ubetydelige Ting; der have et meget indskren¬
ket Begreb, og i alle Poster langt ringere end Mand¬
folkene. Men Mandfolk, som have meere Eftertanke,
ville dog tilstaae, at Fruentimmer ere i det mindste li¬
