saa er det forgæves at tænke paa at blive deslige lum¬
pene Afskum qvit ved at begegne dem med Foragt; de
ville tage imod lige saa mange Hug, som en Pudel¬
Hund, all den Stund J vil tillade dem lige saa stor
en Grad af Gemeenskab og Omgængelse. De ville i¬
ligemaade beqvemme sig til at giøre allehaande smaa
Tienester, og ere glade ved at være eder nyttige, naar
som helst de have Leylighed dertil. De ville gaae til
Jøder og Aagerkarle og laane Penge for eder, de vil¬
e søge Horer op til eder, eller beqvemme sig alle an¬
dre deslige smukke Forretninger, for at tiene deres Ven.
Her maae det mærkes, at et hvert Hænge=Træ er
en Person af et meget ærekiært Gemyt; thi omend¬
skiønt hans Formue er ringere end eders, og han be¬
qvemmer sig til at gaae eder til Haande ved adskillige
Leyligheder, saa maae I dog tilskrive dette hans over¬
maade Godhed; og all den Umag han giør sig for at
tiene eder, kommer af den store Agt han har for eder.
Jeg erindrer en af disse venlige Herrer, hvis Høyag
telse for hans rige Ven gik saa vidt, at da de engang
vare komne i Klammerie sammen, og denne benaadede
ham med adskillige Næsestyver og Spark for Rumpen,
tog han imod alle disse Forurettelser med Taalmodig
hed, og sagde alleneste med Taare i Øynene: Kiære
Ven, jeg ventede aldrig at blive saaledes begegnet af
eder; J veed jeg er ikke for at slaaes med nogen;
men jeg skulde aldrig have et Øyebliks Rolighed i
mit Sind, dersom jeg vilde giøre eder den mindste
Fortred eller Uret. Kom, lad os kysses og være go¬
de Venner.
