Forfængelighed og Hovmod. Et langt Register af ade¬
lige Forfædre er maaskee det behageligste Syyn, som
kand stilles den menneskelige Ærgierrighed for Øyne; vi
smiggre os, ved saadan Betragtning, med den hemmelige
Jndbilding, at en lige saa berømmelig, ligesaa lang, og
end længere Linie af Efterkommere skal udspringe af os selv,
som den af hvilken vi nedstige. Naar disse Betragtninger
tiene som Opmuntringer til Dyd og ædle Bedrifter, da
ere de utvilagtigen meget priiselige; og jeg skulde maaskee
have ladet mig indtage af denne behagelige Forestilling,
dersom en særdeeles Historie, som jeg nyligen fandt i en
Fransk Bog, havde ikke gjordt Ende paa all forfængelig
Ære, som mueligen kand uddrages af en lang Linie af
Forfædre.
En Hoyadelig Herre af en gammel Famille, af en
meget høy Rang og store Midler (siger Historien,) døde
pludseligen, og uden at faae Tilladelse at komme i
Skærs=Jld, blev strax sendt lige ned i Helvede. Han
havde ikke længe været der, førend han fandt sin Kudsk
Thomas, hvilken, ligesom hans Naadige Herre, skaar
Tænder iblant de Fordømte. Thomas, som blev for¬
bauset over at see den naadige Herre midt iblandt Spits¬
buber, Røvere, Lomme=Tyve og alt det Canaille=Pak i
Helvede, sprang op og raabte i stor Forundring: Er
det mueligt at jeg seer min forrige Herre iblant Lucifers
