Embede, at jeg skulde jo være i Stand til, af dette An¬
slag, at bringe en vis Maade i Brug, som vilde være saa
gaunlig for det menneskelige Kiøn, som den vilde være nye
og usædvanlig.
Som det er med Mennesket selv, saa skal vi illigemaa¬
de finde, at det er med alt hvad der kommer fra ham.
Hans Anslag ere store, rigtige og ædle, værdige det Gud¬
dommelige billede han bærer. Hans Fremgang og Flild
i at udføre dem, til en vis Grad, ligesom hans Anslag;
men naar det kommer der over, da er alting Skrøbelighed,
Hæslighed og Vanære. For at blive forvisset om naar man
er kommet til denne Grad, er det ligesaa fornødent at raad¬
føre sig med en anden, som for den Syge at raadføre sig
med sin Læge, for at erfare, naar Sygdommen vil foran¬
dre sig; men hvem vi skal vende os til i denne Sag, det er
Knnden i Spørsmaalet. En Ven er, iblant alle i Ver¬
den, allermeest uskikket dertil; efterdi man veed at gode
Raad og oprigtige Formaninger strax opløse all Venskabs
og Samqvems Forbindelse. Alt saa sees det klarligen, at
et nyt Embede er fornødent, hvilket Embede, efter mit
Forslag, skal herefter forrettes ved en Commission, men
først (til en Prøve) ved en eneste Person, der er forsynet
med tilbørlig Fuldmagt, og overalt er kiendt under det Navn
og Titel af Eedsoren Slukker. For at forklare denne Per¬
sons Forretninger, skal jeg sige eder ved hvad Hændelse jeg
er faldet paa det Forslag, som jeg nu indsender til eders
Giennemlæsning.
Naarsomhelst jeg har været saa lykkelig at være Eyer
