af et Lyys, har jeg mærket, at omendskiønt det har brændt
med stor Klarhed til en vis Grad, dog saasnart Luen har
naaet den Grad, er det blevet mindre og mindre klartl, sti¬
gende og faldende med stor Ulighed, indtil det omsider er
gaaet ud i en meget utaalelig Stank, J andre Familier,
hvor Fattigdom er ikke Huusholderske, der lever og døer
Lyset, uden at lade nogen slem Stank efter sig; og dette
kommer deraf, at man i Tide bruger en Machine, som kal¬
des en Slukker.
Det er denne Machines Brug og Nytte, som jeg gier¬
ne vilde strække videre ud; og det som bestyrkede mig i mit
Anslag var dette, at jeg en Søndag kom ind i en Kirke, hvor.
Himlen over Prædikestolen var en dyb Runding, ikke meget
uliig det ovenmeldte Slukke-Reedskab. Prædikenen, som
var begyndt og fortsat i en ordentlig og jævn Maade, blev
imod Slutningen overmaade uliig, nu høytravende, nu
lav, nu klar, nu mørk - kort sagt, Prædikanten og hans
Himmel gave mig saa stærk en Erindring om det udgaaen¬
de Lys og dets Slukker, at jeg vilde gierne haft den Magt
at bruge paa den rette Tiid og Maade det ene til det an¬
det; og fra dette Øyeblik faldt jeg paa det Forslag at hæn¬
ge hule Kegel-runde (eller rettere Sukker-Top=skikkede) Ma¬
chiner af Tin, Metall eller Træ, over Hovedet af alle dem,
som tale offentligen, med Liner og Tridser til at lade dem
siunke, ligesom Leyligheden udkræver.
Jeg bragte dette Forflag til en vis Stor Mand, som
behagede at forkaste det; han fortallte mig, at man havde
opfundet adskillige andre Midler, som maatte være tienli¬
