Saasom den Dag, paa hvilken jeg har foretaget
mig at udgive dette Ugeblad, falder nu ind paa
Nye=Aars Dag, saa kand jeg ikke begynde dette
Aars Arbeyde paa en anstændigere Maade, end
ved at giøre denne nærværende Tiid til Jndholdet af dette
Blad; hvilket Jndhold behager mig saa meget møere, som
det tillige giver mig Leylighed til at giøre mine Læsere den
nu brugelige Compliment, og af mit inderste Hierte at
ønske dem alle et lyksaligt Nyt=Aar, med mange paaføl¬
gende. Men for at giøre disse Høfligheder meere betydeli¬
ge end en blot Compliment, saa vil jeg iligemaade stræbe
at give dem en liden nyttig Formaning, hvorved de meest
formodentligen maae forvisse sig om den Lyksalighed, og frem¬
drage det begyndte Aar med Beqvemmelighed og Rolighed.
Jngen af de hedenske Guder var forestillet i et beqvem¬
mere eller betydeligere Sindbillede end Janus; hvilken vi
billigen, i vort Sprog, maae kalde det Nye=Aars Gud.
De Skue=Penge, paa hvilke denne Guds billede var slaaet,
havde tvende Ansigter; ikke lige mod hverandre, eller ved
Siden af hinanden; men gandske bortvendte, saa at det
ene saae frem ad, ligesom hen i det Tilkommende, og det
andet saae tilbage til det Forbigangne. Der kand ikke op¬
findes en stærkere og meere fornuftig Lærdom af moralsk
Underviisning, end denne Figur lærer os. Dette dobbel¬
te Syyn indbefattter udi sig den menneskelige Klogskabs
Hoved=Sum; thi den fuldkomneste Fornuft kand ikke gaae
