med Ulyksalige, som have
Fængseler ere ofte opfyldte
selv styrtet sig i Armod og Elendighed, ved det de lo¬
vede sig stor Fordeel af et eller andet kiært Anslag,
hvilket er omsider faldet ud til Bankerot. Mange af
vore Tiders Forødere grunde deres u-ordentlige Ødsel
hed paa nogen indbildt Riigdom; hvilken de snart skal
komme til at besidde; og hvilken de udgive ligesaa run¬
deligen, som Pigen i Comoedien forøder de ti tusende
Pund hun skulde vinde i Lotteriet. Jeg selv kiender en
ung Person, som ventede en stor Arv efter en gammel
Farbroder. Han havde selv ti tusende Pund i reede
Penge; og saasom den gamle Herre var af en svag
Helbred, og over tredsindstinge Aar, saa udregnede
hans Broder=Søn meget klogeligen, at hans Farbro¬
der kunde neppe leve over fem Aar; i hvilken Tiid
han maatte leve meget stateligen og fortære to tusende
Pund om Aaret. Jmidlertid holdt den gamle Herre
det ud over syv Aar; og i de to sidste Aar havde vor
unge Springer ingen anden Trøst end det daglige Haab¬
at hans Farbrøder skulde døe. Endeligen kom den lyk¬
salige Stund; Testamentet blev revet op med en hen¬
rykkende Glæde; da, til al ulykke! det daarlige unge
Menneske mærkte, at han havde aldrig en eneste gang
betænkt, at omendskiønt han havde en Seddel i Lotte¬
riet, saa var det dog mueligt at den kunde komme ud
med Niet; og havde den Græmmelse at finde sig giordt
arveløs.
Jeg skal ikke opholde mig saa besynderligen ved
