soner ere i Sandhed, blant alle andre, meest at beklæ¬
ge. De ere ødsele og overgivne i deres Opførsel, og
ved lastefulde Uordentligheder ødelegge deres Helbred,
indtil omsider Fattigdom og Døden paa engang træde
dem under Øynene, eller om, ulykkeligen, deres svæk¬
kede Legeme holder det ud, efter at de gandske have for¬
døyet deres Midler, da ende de et ubetænksomt Liv
med en fortvilet Gierning, og en Pistol giør Ende paa
deres Elendigheder.
Efterdi det da ikke kand ventes, at god Lykie
vil falde os i Skiødet, og det udfodrer nogen Efter¬
tanke, om vi ville forvisse os med nogen rimelig For¬
modning om Fremgang i vort Foretagende, da lader
os med Agtsomhed see tilbage til det gamle Aar, og
deraf sanke Underviisninger, hvorledes vi skal forholde
os i det Nye. Lader os og beflitte os paa at drage
deraf en moralsk Lærdom; og jeg haaber det vil ikke
agtes som en alt for høytidelig Slutning af dette Blad,
om jeg raader mine Læsere at gaae med denne Efter¬
Denne Tænke¬
tanke end og til Religionen.
Maade, der lærer os baade at overveye det Forgang¬
ne, og at see frem ad til det Tilkommende, vil i¬
ligemgade naturligen leede os til at see op ad med ær¬
bødig Frygt og Forundring til det Væsen, der har væ¬
ret fra al Ævighed, og skal være uden Ende. Jngen
Betragt¬
