os bedragne blive større end vor
ornøyelse over at nyde
dem. Dersom vi haabe hvad vi ikke have god Formod¬
ning om at nyde, da handle og tænke vi forgæves, og
giøre Livet til en større Drøm og Skygge, end det vir¬
keligen er.
Mange af dette Livs Elendigheder og Ulykker komme
deraf, at vi ikke tilbørligen eftertænke en eller alle af disse
Omstændigheder. De ere de Klipper, paa hvilke den læt¬
haabende Art af elskende Personer dagligen lider Skibbrud,
og paa hvilke Bankerot=Spilleren, Statsmanden, Guld¬
mageren og Projectmageren ere strandede i alle Verdens
Tider. Folk der have en stærk Jndbildings Kraft og høyt¬
stigende Tanker pleye gierne at oversee de Lykkens gode Ting,
der ere dem nær, for noget som glimrer dem i Øynene læn¬
gere borte, at forsømme virkelig og væsentlig Lyksalighed,
for det som har en pralende og blot udvortes Anseelse; og
at foragte det Gode, som de kand række til, for det som de
ere ikke i Stand til at opnaae. Haabet indretter sine An¬
slag efter et langt og varagtigt Liv, iler frem ad efter selv¬
indbildte Lyksaligheder; og griber efter Umueligheder; og
følgeligen meget ofte besnærer Menneskene i yderste Armod,
Fordervelse og Vanære.
Hvad jeg her har sagt, maae tiene som en Lærdom
til en Arabisk Fabel, hvilken jeg finder oversat i Fransk ved
Msr. Galland. Fabelen har udi sig saadan en vild, men
naturlig Eenfoldighed, at jeg tviler ikke om, at mine Læ¬
sere vil jo finde ligesaa stor Behag i den som jeg har fun¬
det i
