g at han vil betragte sig selv, dersom han eftertæn¬
det;
ker de adskillige angenemme Forestillinger, hvormed Haa¬
bet har forlystet hans Sind, som en nær Slægting af den
Persiske Glas=Kræmmer.
Alnaschar, siger Fabelen, var en stor Dagdriver, der
aldrig vilde foretage sig noget Arbeyde saa længe hans Fa¬
der levede. Da hans Fader døde, efterlod han ham saa
meget, som kunde beløbe sig til hundrede Drachmer i Per¬
siske Penge. Alnaschar, for at giøre sig den beste Fordeel
deraf, lagde dem an i Glas, Flasker, og det fiineste Leer¬
Tøy. Disse Ting stablede han op i en aaben Kurv, og da
han havde udsøgt sig en meget liden Bod, fatte han Kur¬
ven for sine Fødder, lænede sin Ryg op til Veggen, og
ventede efter Kiøbere. Da han sad saaledes og betragte
de sin Kurv, faldt han hen i de allerfornøyeligste Tanker,
og en af hans Naboer hørte at han talede til sig selv paa føl
Denne Kurv, siger han, koster mig hos
gende Maade:
Groshandleren hundrede Drachmer, hvilket er alt hvad
jeg eyer i Verden. Jeg skal snart giøre to hundrede der¬
af, ved at sølge det i Stykke=Viis. Disse to hundrede
Drachmer maae i en kort Tiid voxe til fire hundrede,
hvilke følgeligen skal med Tiden stige til fire tusende. Fi¬
re tusende Drachmer kand ikke andet end formeeres til
Saa snart som jeg paa denne
otte tusende.
Maade er blevet Eyermand af ti tusende, saa vil
jeg ikke meere være Glas=Kræmmer, men blive Juvelerer.
" Jeg skal da handle med Demanter, Perler og alle slags
