Erast.
af Gellert.)
Vorantes, en bemidlet Mand,
Hvis Arving eene var en Fætter,
Som gjorde ingen got, skiønt riigere end han,
Dorantes, før han døer, et Testament opretter,
Og i sin Fætters Sted Erast fornøye vil,
I det han denne Ven, som værdig var dertil,
Til tiuge tusende Rigsdalers Arv indsætter.
Hans Fætter, fuld af giftig Vrede,
Forsømte ey i Staden at udsprede,
At af Erast, den saa retskafne Mand,
Sligt Testament med Sviig tilveyebragt var blevet;
Og en Proees derom mod hannem lagde an;
Han løb, af Gierrighed, af Nid og Avind drevet,
Med hæslige Beskyldinger,
Til Dommeren; saa og med Skænk og Gaver;
Men dog, hvor ofte sligt end Retten bøyet haver,
Udretter det ey noget her.
Exast
