os i Eftermiddag. Hun havde
udtalt, førend han
trinede ind i Stuen. Jeg blev vreed i mit Hierte over
denne Frihed; men hans skikkelige Anseelse og Opførsel o¬
vervandt snart min Fortrydelse, og bragte mig til at høre
efter hans Samtale med meere end sædvanlig Agtsomhed.
For at være saa kort som jeg kand, denne første Besøgelse
giorde mig begiærlig efter den anden, den anden efter den
tredie, og den tredie efter tusende fleere; hvilke alle han
syntes ligesaa begiærlig efter at giøre, som jeg var villig
til at modtage.
Alle Værelser i Huuset vare saa besatte, at Vertinden,
havde alleneste een Stue for sig selv og mig; og saasom
hun havde næsten altid noget at forrette hiemme, saa hav¬
de min Elsker meget faa Leyligheder til at tale med mig al¬
leene. Men en tredie Persons Nærværelse hindrede ham
ikke fra at erklære den inderligste og uforanderligste Kiær¬
lighed for mig; ey heller undsaae jeg mig derover for at la¬
de see, hvor fornøyet og lyksalig jeg var ved den Erobring
jeg havde giordt.
J denne glædelige Tilstand forgik næsten tolv Maane¬
der; i hvilken Tiid han ofte beklagede for mig, at hans
Velfærd beroede paa en gammel Farbroder, hvilken, han
sagde, vilde gandske vist giøre ham arveløs, dersom han
ægtede et Fruentimmer uden Midler.
Jeg begiærte ingen bedre Aarsag til denne Opsættelse:
og ventede efter en Hændelse, der lovede mig Besiddelse af
alt hvad jeg ønskte, da min Lyksalighed blev afbrudt ved
det allerliderligste Paafund, som nogensinde er hørt.
Jeg var gaaet ud en Mørgen for at kiøbe noget Silke,
til at fuldfærdige et Overtræk til en Canape, som jeg syede
