for min Velgiørerske; og da jeg gik hiem igiennem en liden
Gade, blev jeg, til min u beskrivelige Forundring taget fat
af tvende Mænd; som toge frem hvad de kaldte et Skrift
imod mig, og derpaa slæbte mig ind i en Karrete og brag
te mig, halvdød af Skræk, til et elendigt Huus, hvor
Vinduerne vare forvarede med Jern=Stænger.
Saa snart som jeg fik Magt til at tale, begiærte jeg
at vide af hvem og for hvad Misgierning jeg blev saa
grummeligen medhandlet. De viiste mig strax deres Fuld¬
magt; hvoraf jeg saae, at den Kone, som jeg var hos,
havde ladet mig arrestere for en Giæld af tredive Pund,
som hun havde giort Eed paa at jeg var hende skyldig for
Kost og Kammer. Det er umueligt, raabte jeg; hun
kan ikke have begegnet mig saaledes! der maae være no¬
gen Vildfarelse heri! Send strax Bud efter hende! Jeg
Vel mueligt, Ma¬
er vis paa det er en Vildfarelse!
dam, svarede en af Mændene smiilende;" men dersom
vilde lyde mit Raad, da skulde J sende Bud efter en
Mandsperson, i stedet for eders Anklagerske. Saadant
et ungt Fruentimmer som J, Madam, behøver ikke at
Gaae hvor
blive her for en Giæld af tredive Pund.
jeg sender eder, sagde jeg; siig hende hvad der er skeedt,
og bed hende skynde sig til mig, om hun vil redde mit
Liv. Manden rystede paa Hovedet, da han gik ud,
men lovede at giøre, som jeg befalede. Hans Staldbro¬
der spurte mig hvad jeg havde Lyst til at kræve, og forklarede
sin Mening, i det han lod mig vide at jeg var i et offent¬
ligt Huus. Jeg bad ham kræve hvad han havde Lyst til,
og lade det føre mig til Regning; han takkede mig meget
høfligen, og da han havde slaaet Døren i Laas efter sig,
lod han mig være alleene.
