Den Kone, i hvis Huus J var, og det Skarn, som 3
forlod eder paa, have overlagt denne Arrest. Deres
Anslag var at kaste eder aldeles i hans Magt, paa det han
kunde bruge den til eders Fordervelse. Men vær ikke mis¬
trøstig, Madam, sagde hun videre, da hun saae mig i
den yderste Bedrøvelse;"alle Fruentimmer er ikke Udyyr.
Jeg har Medlidenhed med eders Ungdom, og vil staae
eder bi i eders Nød. Disse Værelser ere eders, indtil
selv faaer i Sinde at forlade dem; ey heller skal eder
fattes nogen Ting, som eders Tilstand skal udkræve, el¬
ler som et Fruentimmer i lykkeligere Omstændigheder
vilde ønske at forsørges med. Og herefter, dersom J
skal faae Lyst til at blive hos mig, og gaae mig til Haan¬
de i min Handtering, da vil jeg ansee eder som min
Datter, og forglemme alt hvad der er vederfaret
eder.
Hvor overvældet jeg end var af Hierte-Sorg og
Skam, saa hoppede dog mit Hierte ved dette Tilbud.
Jeg faldt min Velgiørerske om Halsen, og vædede den
med mine Taare, sigende hende, saa got som disse Taare
vilde tillade mig, at jeg var hende ævigen forbundet,
og vilde ikke ønske anden Lyksalighed, end at tiene og
at behage hende.
Slutningen heraf følger i næste Nummer)
