Bie=Kuben.
No. 212.
Torsdagen den 22 Januarii 1761.
Slutningen af det foregaaende.
D¬
et er nu tre Maaneder siden at jeg blev Moder til
en sød Dreng; i hvilken gandske Tiid jeg aldrig
har seet (og jeg beder hierteligen at jeg aldrig maae
see) hans u-menneskelige Fader. Den ædelmødige Kone,
som opholder mig, er endog gunstigere imod mig end hun
havde lovet. Hun siger, at hun betaler sig selv derfor, i
den trøstelige Tanke, at hun har været et Redskab i Him¬
melens Haand til at redde mig fra den yderste Fordervelse.
Hun fortalte mig i gaar, at dette Udyyr giør sig en For¬
nøyelse af at fortælle i alle Sælskaber det listige Paafund,
hvorved han fik mig i sin Vold, tillige med alle Om¬
stændigheder af hans Forhold imod mig før og siden.
For da at skille ham ved hans ypperste Fornøyelse, har
jeg fundet for got at tage Historien ud af hans Hæn¬
der, i det jeg fortæller den selv.
Jeg er
Ludgate-Hill,
min Herre,
d. 23 De. 1753.
eders ydmygste Tienerinde,
Amanda.

Af
