For det første, thenseende til Gierrighed. Den
Gierrige er meere vindskibelig end den Hellige;
Hans Møye for at forhverve, hans Frygt for at
tabe, og at han har ikke Magt til at benytte sig af
sin Riigdom, har i alle Verdens Tider været et Maal
for Satyre=Skriveres Giækkerie. Hans Fortrydelse o¬
ver at have forsømt et got Kiøb, hans Sorrrig over
at være blevet forsnildet, hans Haab at forøge en
Sum, og hans Frygt for at komme til at mangle,
kunde blive ligesaa mange adskillige Christelige Prydel¬
ser og Dyder, dersom de bleve anvendte som de burde.
Han kan tilegne sig en stor Deel af det Register, som
Apostelen Paulus giør over sine Lidelser: Jeg reyste
ofte; jeg var i Farlighed i Vand, i Farlighed blant
Røvere, i Farlighed blant falske Brødre. J Arbeyde
og Møye, ofte i Vagt, i Hunger og Tørst, ofte i
-- hvor meget mindre maatte det
Faste,
kostet ham at sanke sig Liggendefæ i Himmelen; eller,
om det maae tillades mig at føye hertil hvad en stor
Philosoph har sagt, forhverve sig saadanne Eyendom¬
me, som ere ikke bange for Vaaben, eller Mennesker,
eller Jupiter selv.
For det andet, dersom vi betragte Ærgierrigheds
møysommelige Slæb paa samme Maade som vi have
beseet Gierrigheds, da skal vi villigen tilstaae, at der
behøves langt mindre Umage til at naae ævigvarende
Herlighed, end nogle faa Aars Magt og Berømmelse;
eller med andre Ord, vi kand meget lættere fortiene
Ære end nyde den. Den Ærgierrige skulde erindre
Cardinal Wolseys Klagemaal:Havde jeg tient Gud
