ninger, ja Forlystelser selv, for at efterkomme den store
Pligt at berygte, og for at overgive til stedsevarende Skænd¬
sel en Søster, som har vanæret dem.
Dette indgroede og uforanderlige Had til Ureenhed
kand ikke noksom berømmes, naar det betænkes, hvor fii
ne disse Hierter, som bære det, ere dannede, og hvor læt
det er at bevæge dem til Medynk og Medlidenhed, i alle
andre Tilfælde; fornemmeligen dersom vi endnu legge her¬
til, at dette Had er saa stærkt, at det kand oprykke med
Roden dette oprigtige og inderlige Venskab, som alle vakkre
Fruentimmer, i Dydens Stand, ere saa vel bekiendte for
at føle til hverandre.
Jntet kand saa stærkt overbeviise mig om dette Fruen¬
timmer=Venskabs Sandhed, som de Argumenter, hvilke
dumme Folk, og som have ingen grundig Indsigt i Sagen,
have fundet for got at anføre derimod. De fortælle os, at
intet smukt Fruentimmer sagde nogensinde en høflig Ting om
et andet, der er ligesaa smukt som hun selv; men tvert imod,
at det er altiid begges Fornøyelse at forringe hverandres
Skiønhed, og at sværte hinandens gode Naun.
Naar vi og antage denne Beskylding for sand, hvor
læt er det da at see igiennem denne Opførsels godhiertige
Forstilling? Disse ædelmodige unge Creature ere saa ban¬
ge for deres Med=Søstre, at de negte dem Skiønhed, for
at sætte dem i Sikkerhed for ryggesløse Mandfolks Efter¬
stræbelser. De vide iligemaade, at Dyden er Skiønheds
fornemste Prydelse; og at et Fruentimmer, som fattes
begge Deele, er siælden i Fare for at blive haardnakket ef¬
