jeg tør vove at sige, at enhver Mand vil ære dem for deres
Høflighed og Mildhed mod deres Kiøns Forførere. Skulde
et Fruentimmer undslaae sig for at være i Sælskab med saa¬
danne Mandfolk, da vilde det naturligen siges, og hun mis¬
tvilede om sin egen Dyd, og at hun selv var overbeviist om,
at have saadanne Passioner hos sig, som vare i Fare for at
komme i lys Lue ved enhver Fristelses Gnist. Og dette er den
øiensynlige Aarsag, hvorfor Fruentimmerne ere saa besynder¬
ligen høflige imod disse Herrer baade i offentlige Sælskaber,
og naar de ere allene. Disse fromme Siæle, som, i Sandhed,
have mere Omsorg for deres Kiøns Reenhed end de andre,
maae have det godhiertede Forsæt at omvende deres Forfø¬
rere; men jeg kand dog ikke andet end tænke, at alle Sam¬
menkomster ved disse Anledninger skulde skee i en tredie Per¬
sons Nærværelse; thi Mandfolkene ere undertiden saa haard¬
nakkede i deres Vildfarelser, og ere Stand til at forsvare dem
med saa megen Spitsfindighed, at, i Mangel af en tredie
Persons Mellemhandling, kand et Fruentimmer blive saa for¬
virret, at hun lader sig omvende til disse samme Meeninger,
hvilke hun kom egentligen for at igiendrive.
Det er meget mærkværdigt, at et Fruentimmer, der er
blevet saaledes omvendt, er overmaade tilbøyelig, i hendes e¬
get Sind, til at have Medlidenhed med disse forlokkede stak¬
kels Qvindfolk, hvilke hun lidet tilforn forfulgte med saa stor Strenghed.
Men det maae iligemaade mærkes, at denne Blødhiertighed i hendes
Natur, er alleneste en Følge af hendes egen Fordervelse; thi saa længe et
Fruentimmer bliver som hun skulde være, da er det umueligt, at hun
kand føle den mindste Rørelse af Medynk imod een, der er anderledes.
