Jorden; da hendes ømme Omsorg for eder vilde have sklult
hendes hæftige Hierte=Qval. Herforuden saae han
en kiærlig ung Søster daanende i hendes Piges Arme, og
eders bedagede Fader siddende nær hos, taus og ubevæge¬
lig af Bedrøvelse. Hvad kunde opholde et Menneskes
Sind i saadan mangfoldig Vee og Kummer! Den fuld¬
komne unge Herre, som havde alt hvad der var mildt, ven¬
ligt og medlidende i sit Gemyts Beskaffenhed, maatte have
ladet see nogen Skrøbelighed, dersom han var ikke blevet
styrket ved en Magt der overgaaer Naturen. Men hvor
jævnt, hvor stadigt var hans Sind, hvor anstændig, hvor
tækkelig hans gandske Opførsel! Aldrig har nøgen fuldendt
den sidste, den sluttende Part af Livet, med meere Søm¬
melighed og Høyhed. Hans Fornuft var reen og opløftet,
og hans Ord vare Udødeligheds eget Sprog, og opvakte
paa eengang baade Medynk og Misundelse hos dem der
vare omkring ham.
Da den kolde Sveed hængte paa hans Øyenbryne,
og hans Aande og Maal forgik, da frembrød Glæden i
giennem Naturens Svækkelse, og et himmelske Smiil
satte sig i hans Ansigt; et Smiil, som baade udpressede
vore Taare, og tillige anklagede vor Skrøbelighed i at
fælde dem.
selv, My Lord, var hos ham indtil det sidste
Øyeblik; og da jeg drev paa dette Argument til at overbe¬
vise eder om en tilkommende Stand, tilstod J, at om¬
endskiønt J holdt Religionen for et Bedragerie, saa var
den dog det behageligste Bedragerie i Verden; og at de
Mennesker, som fornøyede sig selv med disse deylige Ind¬
