Siette Brev.
Til¬
vin kiære Søster, omendskiønt Naturens Forbindelser,
V ere ophævede, saa bliver dog Dydens høyere Pligter
i deres fulde Kraft. J har været trofast i at ære min Hu¬
kommelse, og i at følge Gudfrygtigheds strenge Regler;
omendskiønt det har været af en høystbedrøvelig Følge for
den ulyksalige Person, som nyeligen var min Ægtemand,
og formedelst dette Baand en Broder til eder. Med ind¬
vortes Græmmelse og Medynk saae jeg hans syndige Til¬
høyelighed, men aldrig yttrede det mindste Klagemaal,
eller foraarsagede ham et Øyebliks Misfornøyelse. Jeg
vedste at eders Sind var ligesaa ustraffeligt, som eders Ge¬
stalt, og jeg saae, at J lod eder regiere, i eders gandske
Opførsel, af selv=vitterlig Ære og ubesmittet Dyd; Avind
selv kunde ikke have bebreydet eder den mindste Afvigelse
fra Ærbarhed og Sandhed; og det Løfte, som jeg vilde
have aftvunget den unge lastværdige Mand, paa min Døds¬
Seng, var ingenlunde en Virkning af mistænkende Nid¬
kierhed; men meget meere en kierlig Hensigt at omvende
ham, og befrie eder fra hans idelige Overhæng; der¬
som jeg havde kundet formaae ham, som jeg ønskte, til
at love mig, at han vilde ikke omgaaes med eder efter min
Død; men han var saa oprigtig at han afslog min Begiæ¬
ring; og saa snart som en ringe Sørge=Eeremonte vilde
