killade dek, begyndte han atter at ville overtale eder til at
fyldestgiøre sin blodskændige Kiærlighed. Eders haardnak¬
kede Afslag havde omsider den bedrøvelige Virkning som
jeg ventede; fra det Øyeblik han hørte at eders Bryllups¬
Dag var berammet med den Høyædle Montandre, be¬
sluttede han at foretage den unaturlige Gierning; og aldrig
blev noget Selv=Mord fuldført med meere volig og velbe¬
raad Hu; han fordrev en Deel af Aftenen med to af hans
Venner, vittige og lærde Mænd; all hans Tale med dem
gik ud paa at beviise den Ret et Menneske har til at raade
over sit Liv, og at giøre Ende derpaa, naar det var ham
heller en Byrde end en Lyksalighed. Han gik hiem tilige¬
re end han pleyede, og da han var kommet ind i sit Kam¬
mer, sendte han Bud efter en ung og eeneste Datter, som
jeg havde efterladt ham; han tog hende i sine Arme, og da
det elskelige Barn smiilede ad ham, randt Taarene ned af
hans Øyne, da han vilde have velsignet det, famlede den
vantroende Bøn paa hans Tunge; og da han havde givet
Barnet til Ammen, sagde han til ssine Folk, at de skulde
negte ham inde, om nogen kom og vilde tale med ham.
Saa snart som han var alleene, skrev han det bevægelige
Brev, som J fik; da han havde forseglet det, tog han en
Lucretius (*), der laae paa Bordet, og læste og holdt op
imellem; endeligen saae han paa sit Uhr, og da Klokken
just var to, stog han sin Kammer=Dør i Laas, drog sin Kaar¬
de, og igientog følgende Linier, hvilke jeg ønsker havde al¬
drig været skrevne, som jeg forsikkrer eder at Forfatteren
af dem ønsker iligemaade:
E*) En latinsk Poet, hvis Meeninger komme overeens med denne Ulyksaliges.
