Jøvnen som saa stor en Velsit;¬
dom, havde forestillet sig 6
nelse, at han ønskte sig en ævigvarende Søvn; og da han
havde giordt sig Umig for at troe at Døden var saadan en
Søvn, saa talte han derom med Fornøyelse, og nogle faa
Timer, før han døde, til en Stadfæstelse at han døde i den
Meening han havde bekiendt, skeev han følgende Grav¬
Skrift over sig selv, og sendte den til en Ven under sin
egen Haand.
Her under, til Ormenes Bytte og Føde,
(Han selv nu saa usel og ringe som de)
Eugenio ligger, i Haab om at hvile,
Som agtede ellers alt Haab kun for Tant;
Hvis Tanker sig aldrig saa høyt kunde svinge
Til Himme=bygt Bolig; men nøyes der med,
At ligge i Støvet, hvoraf han er kommet,
Ey kiær af at leve, ey ræd for at døe.
Jeg vil alleeneste anmærke angaaende Forfatteren af
denne Grav=Skrift, at saasom jeg troer han har været en
god, ærlig og oprigtig Mind, saa er det kun Kiærligheds
Pligt at haabe, at han nu glæder sig over at han har ta¬
get feyl.
Der er intet meere sandt i Almindelighed, end at dis¬
se Folk have den største Afsky for Døden, som have haft den
mindste Fornøyelse af Livet; ligesom tvertimod, disse der
have haft meest Gaun og Glæde af Livet, have været mindst
bange for Døden. Før mange af mine Læsere maae denne
Erklæring synes sælsom og ugrundet; men jeg troer at en
gandske liden Undersøgning vil overbeviise dem at det vir¬
keligen er saa.
