Baragtighed, end om det ikke havde givet os noget
hidindtil, men født os alleneste med Forhaabning.
Jeg har paa dette Sted gandske forbigaaet at mel¬
de om et tilkommende Liv, og har betragtet de lyksa¬
lige og ulyksalige alleeneste i henseende til dette Liv.
Dersom vi tage Religionen og en tilkommende Stand,
Betragtning herved, da ville de som ere lyksalige her,
have tusende gange stærkere Aarsager til at være til¬
freds med at døe, end de ulyksalige. Smerte, Syg¬
dom og Gienvordighed, saasom de vænne os ikke fra
at have Lyst til Livet, saa sætte de ey heller Sindet i
den Skik og Tilstand, som behøves til at bereede sig
mod Døden. Det er den Lyksalighed og Fornøyelse,
som vi nyde af Livet, der opvækker vor Taknemmelig¬
hed mod Ham som gav det; som aabner Hiertet til
Kiærligheds og Velvilligheds Eierninger; og ved at
give os en Forsmag her paa Himmelens Lyksalighed,
opvækker i os en Attraae til at forvisse os derom i
al Ævighed; og ved at saaledes forpisse os, giør os
begiærlige efter at faae den i Besiddelse, saa at vi med
Glæde forlade den Lyksalighed der er uvis og time¬
lig, for at nyde den der er uden Forandring og uden
Ende.
Jeg skal slutte dette Stykke med at anmærke, at
de som paastaae, at Religionen bestaaer i Foragt for
denne Verden og for at bruge den, ere i en meget
skadelig og farlig Vildfarelse. Saasom Livet er Him¬
melens Gave, saa forpligter Religionen os til at be¬
nytte os der af. Den derfor, som kand være lyksalig
i sig selv, og som giør alt hvad der er i hans Magt
til at befordre andres Lyksalighed (og ingen uden de
