dem om Hielp, ret ligesom
ans Væsen selv havde beroet
paa deres Kunst. Han var ved fuld Vid og Sands indtil
det yderste; forbanset saae han den almindelige Forskræk¬
kelsers Konge nærme sig med langsømme og forfærdelige
Trin, og efter en fortrædelig og smertefuld Striid, buk¬
kede for den fæle Overvinder, og med et dybt Suk opgav
sin Aaud og gik hen til at giøre det store Forsøg.
Jeg haaber at denne Beretning om eders Vens Død
vil have den lyksalige Virkning, som jeg søgte dermed; og
at den vil formage eder til at eftertænke det Raad jeg gav
eder i mit Yderste; - - - den beste Siæle=Gave jeg kunde
give, om jeg og havde havt Kongeriger at bortskænke.
Min kiære Broder, jeg kand ikke nu have nogen Hen¬
sigt til mig selv, da jeg stræber at hemme eders Uordent¬
ligheder; i denne høyere Stand maae min Omsorg for e¬
ders Lyksalighed være gandske reen og ædelmodig; De fat¬
tige elendige Menneskers Erkiendtligheder ere af ingen Be¬
tydning for Aander, der ere ophøyede til himmelske Vær¬
digheder, i fuld Besiddelse af udødelige Fornøyelser; men
dette giver dem det kiærligste og velvilligste Sindelag mod
vildfarende Mennesker, hvilke de gierne vilde lokke til de
Veye, som føre til Lyksalighed: Disse svage Gniste af
Godhed og Venskab, som i eders kolde Lande begynde al¬
leneste at bryde frem i dydige Gemytter, bekomme i disse
varme Egne ny Kraft, og brænde med evigvarende Glands.
Min Nidkiærhed for eders Beste er større end den no¬
gensinde har været, og lad mig erindre eder, men ikke be¬
breyde eder, om de Forpligtelser, som bør bevæge eder til
