at have nogen Agt for min Formaning. J veed, da vi
mistede den allerbeste Fader, at han efterlod mig sit gand¬
ske Gods at raade over, og gav eder saadan en maadelig
Arv til eders Part, som maatte have indskrænket eders u¬
besindige Udgifter; men da jeg fandt at J begyndte at kien¬
de eders Daarlighed, da, i Haab at omvende eder ved æ
delmodig Medfart, gav jeg eder strax en Forskrivning paa
Halvdeelen af den store Formue, som var i min Magt. Jeg
vil ikke tale om, at jeg vovede mit Liv i at forsvare eder,
da J blev overfaldet paa vor udenlands Reyse; thi dette
var kun en Gierning, som den almindelige Menneske-Kiær¬
lighed forbinder os til, og hvilken enhver brav Mand er
skyldig til at beviise mod en gandske Fremmed; men jeg
maae foreholde eder, hvor høyt J maatte være mig for¬
bundet, da jeg for eders skyld afstod min Ret til den elske
lige Bellamira; hun var al den Glæde og det Haab jeg
havde paa Jorden; jeg elskte hende som jeg elskte Dyd og
Lyksalighed; dog alligevel, da J aabenbarede mig eders
Sinds Kummer og Uroelighed, og eders hæftige Kiærlig¬
hed til hende, gik jeg tilbage, og forlod den grædende
Skiønhed, som bebreydede mig en Ubestandighed og Kold¬
sindighed, som mit Hierte vedste aldeles intet af; jeg skiul¬
te min inderlige Tilbøyelighed, og forestillede eders med saa
god Fremgang at hun føyede eders Begiæring, og over¬
gav hendes mageløse Yndigheder og umaadelige store Mid¬
ler til eders Eyendom.
Men dette fordeelagtige Giftermaal havde ikke den
Virkning, jeg haabede, ey heller lod J eder derved i
mindste Maade holde fra det ryggesløse Levnet J førte;
J spillede en skammelig Rolle i at gaae Carlos til
Haande
