velsigne det Øyeblik,
Hvor stor Aarsag har jeg til at
der begyndte vort Bekiendskab, og den Tildtagelse, som
fatte eders Carakter for mine Øyne i saadan en behagelig
Klarhed! Der var visseligen i eders gandske Opførsel noget
saa ukunstet, saa oprigtigt, saa overeensstemmende med
Sandheds og Retfærdigheds strengeste Regler, at jeg paa
engang lod fare mine slette Tanker om den Troe J bekiend
te; jeg saae i eder en Christen, hvis Levnet (og dette skeer
ikke altid) gjorde den Christelige Troe Ære og Anseelse.
De Underhandlinger jeg havde med eder, da J var
Consul for de Hollandske Stater i Smyrna, gave mig mang
foldige Prøver paa eders reedelige og ædelmodige Gemyt;
men intet satte mig i større Forundring, end da jeg saae
at J vovede eders Liv i en forskrækkelig Storm, for at red¬
de en Portugiser, eders dødelige Fiende, hvis Fartøy i det
samme kantrede, og som selv var færdig at siunke midt i de
truende Bølger, hvilke han indtil da indbildte sig at være
mindre hans Fiende end eder selv. Jeg var tilstæde og saae
denne Gud=lignende Gierning, og sluttede strax, at der
maatte være noget Guddommeligt i en Religion, som kun
de ophøye den menneskelige Natur til saa stor en Grad af
Velgiørenhed; det var altsammen u-modstaaelig Overbe¬
viisning: min Siæl tilstod dens Kraft, medens jeg betænk¬
te, med hvilken anstændig Beskeedenhed J tog imod eders
Modstanders Erkiendtligheder, ligesaa roligen som J vilde
have taget imod Taksigelser af eders oprigtigste Ven for
nogen ringe Tieneste; J syntes at være overbeviist hos e
der selv, at J havde ikke gjort noget ugemeent, intet uden
hvad der kom overeens med eders Gemyts bestandige Til¬
bøyelighed, dersom Himmelen havde oftere forundt eder
