Jeg kiøbte en deylig grædsk Slavinde, det første og
eneste Fruentimmer jeg har elsket; endskiønt hun var
i min Vold, søgte jeg dog alleneste ved venlige og lem¬
fældige Midler at vinde hendes Hierte, men forgæves;
hendes Christelige Troe stillede ideligen tilkommende
Belønninger og Straf for hendes Øyne, og tæmmede
hendes kiærligste Tilbøyeligheder; for at overvinde hen
des Dyd, maatte jeg søge at forføre hende til Alkora¬
nens Lærdomme. Hvor ufornuftige og urimelige mine
Forestillinger end vare, blev hun dog snart overbeviist,
at hendes Siæl var ligesaa forgiængelig som hendes
Legeme; og at der var intet Haab om Udødelighed for
nogen af hendes Kiøn; at nærværende Forlystelser vare
alt hvad hun kunde vente; og naar hun forsømte Ung¬
dom og Kiærlighed, forsømte hun den høyeste Hensigt,
hvorfor hun var skabt. Den smukke Affældige troede
alt for hastigen mine afskyelige Lærdomme og indsuede
Forgiften af min Tunge, fornægtede den store Mezias,
og antog en Bedragers daarlige Drømme; frafaldt
sin Ret til Udødelighed, og overgav sig til mine selv¬
raadige Begiærligheder. Da denne smukke Ryggesløse
var saaledes befriet fra Religionens Tvang, blev hun
saa overgiven og ugudelig, at det overgik hendes Kiøns
Grændser; Hendes spøgefulde Vittighed og umaadelige
Forfængelighed drev nu Spot med alt hvad hun for¬
dum agtede helligt; der var noget saa vildt, saa una¬
turligt i hendes Ugudelighed, at jeg halv fortrød, at
jeg havde naaet hvad jeg søgte; men aldrig skiønnede
jeg ret, hvor stor Skade jeg havde giordt hende, førend
jeg blev overbeviist om den christelige Troes Sand
hed. Det er denne ubeskrivelige Skade som jeg haaber
