lighed: Hun skiønner kun ikke
en Mands Fortiene
ster, som er hans Fædernelands Prydelse og Ære; en
Person af den tækkeligste Anseelse, dannet af Naturen
til at behage den meest kræsne af det smukke Kiøn;
gavmild og prægtig, tienstfærdig, føyelig og oprigtig
uden al Forstilling, og som formedelst hans egen selv¬
vitterlige Ære, forlader sig aldeles paa denne listige
Qvinde, hvilken han har opløftet fra en elendig og rin
ge Stand. Jndtaget af hendes Skiønhed og forstillte
Kiærlighed til ham, har han føyet al hendes utæmme
de Ærgierrighed, fornøyet hendes umaadelige Forfæn¬
gelighed, og ikke sat meere Grændser for hendes Ud¬
gifter, end J nu for eders Daarlighed.
Dette er den ulyksalige Mand, hvilken J vilde under¬
kaste Giækkerie og spottefuld Latter af enhver dum ryg¬
gesløs Nar, i det J vil give eder i en offentlig Tve¬
kamp, for at forsvare hans Kones Ære. Hvilket Fiend¬
skab kunde være saa grusomt som dette Forfvar?
Og dette er den kiære, uskyldige Engel, hvis Dyd
J vilde beviise, end og ved at fordømme eder selv, og
myrde den ædelmodige Lindamor, eders beste, eders
forsøgte Ven, hvis Oprigtighed har været hans eneste
Brøde; vær ikke saa skammeligen tapper. Med hvilken
skamfuld Forvirring maae I drage eders Kaarde imod
en Mand, som J er forbundet for saa mangfoldige
Tienester? Hvor ofte har han hiulpet eder, naar J ved
eders u-maadelige Spill var kommet i Penge=Trang,
og betalt eders Ære=Gield, som J kalder dett Og hvor¬
