og har denne henrykkende Eftertanke i mit Hierte:
Den
som har skabt alt dette, døde paa et Kors før mig; hvor¬
ledes kand jeg da længere blive koldsindig? Maae ikke det
koldeste Hierte begynde at brænde af Taknemmelighed
Naar jeg beskuer en utallig Mængde af de skiønneste Skab¬
ninger, som nøgen kand forestille sig, og jeg kommer ihu,
at den som har frembragt dem alle, er min Retfærdighed,
miin Forløsning; hvorledes kand jeg da andet end sætte
den allerfrimodigste Tilliid til saadan en Midler?
At kiende Christi Kiærlighed; at have saadant et in¬
derligt Begreb om hans u-udsigelige Naade, der kand op¬
vække i vore Hierter en tilbedende Taknemmelighed mod
hans døende Majestæt, og en uskrømtet Troe til hans
dyrebare Fortienester; dette er, efter St Povels Betænk¬
ning, den høyeste og lyksaligste Grad i Christendommens
hellige Videnskab. Ephes. 3 Cap. 19 v. Efterfølgende
Betragtninger ere et Forsøg til at hielpe det opmærksomme
Sind, i at lære en Linie eller to af denne beste og største
Lærdom. Derudi anføres de mærkværdigste Deele af den¬
me syynlige Verden, som saa mange Drivere for vore dor¬
ske
jorde Verden, og opholder alle Ting ved hans Kraftet
Ord. Ebræer 1 Cap. 2. 3. v. - -- Saasom denne Tanke
er saa vigtig i sig selv, og saa særdeles trøstefuld for de Christ¬
tne; og bliver saa besynderligen lagt til Grund af de ved Guds
Aand drevne Skribentere; saa haaber jeg, at jeg skal ikke be¬
høve at giøre nogen Undskylding, fordi jeg foretager mig at
oplyse og indprente den, ved et Slags Evangelisk Lov=Tale ø¬
ver Skabelsen.
