den at bekymre mig
øm de
Critike maatte foreskrive.
O J Engle! som staae omkring Thronen, J himmelske
Fyrster, som ere fortræflige i Styrke, og klædte med uge¬
meen Klarhed; Han, som satte eder i saadan høy Ære¬
Stand, som giorde eders Natur herlig med saadanne yp¬
perlige Gaver, han, hvilken J alle adlyde, og alle tilbede:
Han paatog sig ikke Englenes Skikkelse, men forenede sig
med skrøbeligt Kiød og Blød, og tog Deel med os elendige
Mennesker i vore Møysommeligheder, vore Lidelser, og alle
vore Skrøbeligheder, Synden allene undtaget: -
Paa det vi maatte, en Dag, opreyses til eders høye Bo¬
liger; antages i eders salige Samqvem, og istemme med
æders henrykte Chor, i at give Ære og Priis til Ham som
sidder paa Thronen, og Lammet, i all Ævighed.
zimle! hvis blaa Buer stige saa umaadeligen hønt
og strække sig saa umaaleligen vidt; forfærdelige runde Skue¬
Plads, i hvis store udstrakte Omkreds, Kugler af en utrolig
Størrelse ideligen fortsætte deres forunderlige Løb bundløse
Dybheder af Luft, hvor utallige Verdener flyde, og utallige
Verdener blive borte for vort indskrænkte Syyn; Han som
indrettede eders Afmaalinger med sit Spand, og dannede den
prægtige Bygning med sit Ord; Han var engang indviklet i
Børne=Svøb, og lagt i en Krybbe, paa det at de Vel¬
gierninger, som hans Folk skal nyde af hans høystfortienen¬
de Ydmygelse, maatte ikke have andet Maal for deres Værd
