dig for din Skaber; Han, som fyldte din Kreds med en
Overflødighed af Glands; Glands, som, naar den kaster sine
Straaler lige ud, er ufordrageligen skinnnende; men
naar de brækkes og falde tilbage, er fornøyeligen mild;
Han, for hvis Ansigt din Middag=Glands er kun en
Skygge; hvis Kiærlighed, naar den udøses i Hiertet,
er ueendeligen meere glædende, end dit klare Skin selv
efter Regnen= - -- Han har nedlagt sine alting=over¬
stigende Herligheder, og draget et Skiul over hans Gud¬
doms Glands, paa det, naar han talede med os An¬
sigt til Ansigt, som en Mand taler med sin Ven, han
maatte fordrive vor Forstands Mørke; Hans Ansigt
blev ilde medhandlet, han blev Menneskenes Spot og
Folkenes Foragt, paa det han, ved at aabenbare saa¬
ledes hans ømme Omsorg for vor Velfærd, maatte
udkaste mangen en Glæde=Straale i vore nedslagne Ge¬
mytter; at naar Tingene komme i en anden Stand,
han maatte klæde end og vor faldne Natur, med dette
prægtige Lyyses Herligheder, og lade alle de Retfæx¬
dige skinne som Solen i deres Faders Rige.
J Bierg =Gruber, riige paa gylden Erts, eller glim¬
rende af Sølv=Aarer; som uddeele eders skinnende Liggende¬
fæ, saa vidt som Vinden kand drive Kiøbmandens Skibe;
J som give eders Almisser til Monarker, og have Fyrster
til eders Pensionister;
J, Ædelsteenes
Føde=Steder, den mistroende Naturs Dukke=Skabe;
som danner, i mørk Eensomhed, den glimrende Steen.
