puurt Guld, og hvis Muure prydede
bare Steene. Aabenb. 21 Cap.
J grønnede Skove, som krone vore Høye, og ere selv
kronede med herlige Løv og Blade; J nedrige Buske, pry¬
dede, om Foraaret, med aabnende Blomster, og viftede
om Sommeren, med sagte Vinde; J, som i langtfra¬
liggende Lande, eller i dyrkede Hauger, udaande en krydet
Lugt, hvormed J behageligen opfylde Luften; Eders al¬
lerher ligste og ævigvelsignede Skabers Hoved var omgi¬
vet med en Tørne=Krone; hans Ansigt haanligen bespyt¬
tet og besmittet, og hans Legeme badet i en blodig Sveed;
Paa det vi maatte bære den Krone, den Herligheds Krone,
som ikke visner, og leve ævindeligen, omgivne af For¬
nøyelser, der saa meget overgaae eders, som eders over¬
gaae Vinterens fæle Ødeleggelser.
Du udbreedte Viinstok; Han som hænger paa dine
spæde Qviste, den saftige, klare, vægtige Klase; Som
under dine usmykkede Blade, og igiennem Aarerne af di¬
ne ellers unyttige Greene, bereeder den Saft, den fiine
og herlige Saft, som opmuntrer Nationer, og fylder
Glædskabs Skaal; - -- J Frugt Træer, hvis Greene
opstige og svæve i Luften, eller ere udspreedte i en lidelig
Tvang, langs ad en Sool=Væg; Han som betynger eder
med en angenem Byrde af lækkre Frugter; hvis vederqvæ¬
gende Varme giør deres Skall deylig, og deres Smag
Han, da han frivilligen havde underkastet
liflig;
sig vore Mangeler, i stedet for at blive forfrisket med eders
ædle Saft, eller spiiset med eders velsmagende Kiød, maat¬
te lide, at man holdt til hans Læber en væmmelig Drik
