han af ugudelige Hænder korsfæstet og dræbt: Han efter¬
lod hans Arbeydes Honning, hans Blods Balsam, og
hans Lydigheds Riigdom, til at deeles iblandt andre; at
deeles end og iblant dem, som alt for ofte korsfæste ham
paa ny, og aabenbare forhaane ham.
Skal jeg nævne det Creatur, som spinder sin bløde,
sin skinnende, sin overmaade fine Silke-Traad; Hvis ma¬
geløse Manufacturer laane Prydelser til Høyhed, og giø¬
re den Kongelige Værdighed selv end meere prægtig.
Skal jeg melde om det snevre Kammer, i hvilket den lille
Eremit, naar Livets Lystighed og Forretninger ere forbi,
indmurer sig selv, og lever sine øvrige Dage i Eensom¬
Skal jeg heller betragte den Grav, hvilken
hed?
den, mæt af Fornøyelse og mødig af Verden, bereder til
sin egen Begravelse; eller hvorledes den, naar en fastsat
Tiid er forløbet, opvaagner af en Død=lignende Ubevæge¬
lighed; giennembryder sin Gravs Indhægning, afkaster
sit mørke Jordeklæde; antager en ny Skikkelse; ifører sig
en herligere Dragt; og af en krybende Orm paa Jorden,
Ney: det¬
bliver en vinget Jndvaaner i Luften?
te er kun en usel Orm; og derfor uværdig til at bruges som
en Oplysning, naar nogen af Guds Søns Egenskaber
lad mig
kommer under Betragtning. Men
rette mig selv. Var ikke Christus (efter hans egen velsig¬
nede Aands Sprog) en Orm, og ikke et Menneskes Psal.
22. 6 v. Har han ikke ligeledes bestemt og skænket sin e¬
gen fuldkomenste Retfærdigheds fiine Linnet til et Brøllups¬
Klæde for vore nøgne Siæle, Opstød han ikke, førend hans
Kiød saae Forkrænkelse, triumpferende af Graven og sti
gede op ikke alleneste til det nederste Firmament, men til
