Hans Kiød skiult a
svie og dødelig Smerte
aar, med
i enhver Aare! og hans Siæl, hans inderste Siæl
giennemboret af ubeskrivelig Jammer og Angest! Saa
lange hængte han, at Naturen igiennem alle sine Grænd¬
ser, blev sat i medlidende Bevægelser. Jorden kunde
ikke længere udholde saadanne barbariske Forsmædelser,
uden Skælven; ey heller Solen see dem, uden Gruel¬
se. Ja, saa længe hængte han i denne yderste Piine,
at endog de Dødes langtfraliggende Egne bleve oprørte
derved.
Forglem aldrig, O! min Siæl, forglem
aldrig den forunderlige Sandhed: Guds Lam blev knu¬
set, blev slagtet med den yderste Umenneskelighed, og
taalte Døden i al dens Bitterhed, for dig. Hans Mor¬
dere, med en overlagt Grumhed, skænkte ham saaledes
af den dødelige Skaal, at han smagte hver en Draa¬
be af dens Galde, førend han drak den ud lige ind¬
til Bærmen.
End videre: den ene døde som en Helt, og faldt be¬
rømmeligen paa Valdpladsen;
Men døde ikke
Christus som en Daare døer. 2 Samuels 3 Cap. 33 Vers.
Jkke paa Ærens Seng, med Æres Arr i hans Bryst,
men ligesom en afskyelig Forræder paa et Kors; med Rib¬
ler af den skændige Svøbe paa hans Ryg. Ja den velsig¬
nede JEsus nedbøyede sit Hoved paa det forbandede Træe,
og opgav sin Aand imellem to skammelige Røvere; op¬
hængt imellem Himmel og Jord, som et Udskud af begge,
og ikke værdig til nogen af dem.
O! hvad tilbørlig Vederlag af brændende og tilbeden
de Andagt, kand vi giøre den Guds Hellige, der døde saa
