Hvo kand igienta¬
boede iblant de nedlagte
ge den forunderlige Sandhed for øfte? hvo kand opholde
sig ved den henrykkende Text for længe; Han, der sidder
paa Thronen i Herlighed, og udgyder Salighed iblant alle
de himmelske Hærskarer, var fordum et bleegt og blodigt
dødt Legeme, og trykte denne lille Plæt.
O Død! hvor stor var din Triumpf i den Stund! Al¬
drig havde dine mørke Riger saadan en Fange tilforn.
Fange, sagde jeg! Ney, han var meere end Overvinder.
Han stod op, langt mægtigere end Samson, af en kort
Slummer, nedbrød Portene, og sløyfede Fæstningerne i
Og dette, o Mennesker! er
disse mørke Lande.
eders eneste Trøst og Sikkehed. JEsus har betrædt den
forfærdelige Sti, og jævnet den for eders Gang.
JEsus, sovende i Gravens Kamre, har oplyst den fæle
Bolig, og efterladt sig en indbydende Lugt i disse Støvets
Senge. Den døende JEsus (lad den trøstelige Sandhed,
aldrig komme af eders Hu! den døende JEsus) er eders
sikkre Beskyttelse, eders utvilagtige Leydebrev igiennem
Gravens Grændser. Troer paa ham, og de skal blive eder
en Landevey til Zion, bringe eder beholdne til Paradiis.
Troer paa ham, og J skal intet tabe, men nyde en usige¬
lig Vinding ved eders Opløsning. Thi, hører hvad det
himmelske Orakel siger om denne vigtige Sag: Hvo som
troer paa mig, skal aldrig døe. Joh. 11 Cap. 26 Vers.
Hvilken høy, hvilken eftertrykkelig Tale er denne!
Saa meget maae den i det mindste have udi sig:" Denne
sidste Omskiftelses Natur skal blive forunderligen for¬
8t andret til bedre. Den skal ikke længere paalegges som
