der een, hvilken jeg er vis paa at J maae ofte have mær¬
ket, endskiønt jeg ikke erindrer, at J har hidindtil skrevet
derimod. Den Besværing jeg taler om, er af saa forder¬
velig en Virkning, at Vittighed, Forstand, Lærdom,
Kundskab, Læsning og Reyser ere blevne gandske unyttige
derved, og hvorved den allerulærdeste Klods, som har al¬
drig gaaet i Skole, eller aabnet en Bog undtagen Even¬
tyrer, al den Stund hans Person er udvortes tilbørligen
pyntet, bliver agtet lige saa god som en Herre, der besid¬
der de største Fuldkommenheder. Denne Besværing, Mr.
Fitz=Adam, er intet andet end den fordervelige Vane at
spille Kort, hvilken har nu paa nogen Tiid saa alminde¬
ligen taget Overhaand i alle private Familier, saavelsom
offentlige Forsamlinger.
Jeg betragter ikke denne Vane i fine nødvendige Føl¬
ger, i det mange derved forøde deres Midler, svække deres
Helbred, bringe deres Sind i Uorden; at denne Vane op¬
vækker Klammer og Trætte, og giver Anleedning til næ¬
sten ueendelige Fortrædeligheder og Uroligheder; thi naar
den betragtes kun paa denne Side, da er den alleeneste
skadelig for disse, som befordre den; og er af liden eller
ingen Betydning for andre Mennesker, som tage ikke
Deel i dette Onde.
Jeg maae sige eder, min Herre, at jeg har een eneste
Søn; og saasom jeg har et stort Gods at efterlade ham,
saa har jeg givet ham den meest fuldkomne Optugtelse, som
kand faaes her i Landet; og det er mig den høyeste Fornøy¬
else, at al den Fliid og Bekostning jeg har anvendt paa
ham, er ikke blevet unyttig. Da han havde fuldendt sine
Studeringer ved Universitætet, og gjort sig fuldkommen i
Londen i alle de Artigheder, som ere fornødne for et ma¬
