Min Herre
eg er en Enke paa fem og tredive Aar, med et artigt
Livgeding, og har forkastet mange gode Tilbud for en
eneste Datters Skyld, hvilken jeg har stræbt at opdrage
paa den allermaneerligste Maade, som mig mueligt var.
Hun vil faae tolv tusende Pund til Medgift, naar hun
bliver myndig, og jeg har underholdt hende paa min egen
Bekostning, paa det Renten af hendes Penge maatte leg¬
ges til Capitalen. Jeg forsikkrer eder, min Herre, at jeg
er ikke som andre Mødre, der ere saa unge, og see saa vel
ud som jeg, hvilke, for at synes yngere end de virkeligen
ere, indslutte deres opvoxne Døttre hiemme, paa det
disse skal ikke stikke dem ud i offentlige Forsamlinger. Jeg
takker Himmelen, at jeg behøver ikke saadanne Kunstgreb;
thi saa ofte jeg gaaer ud med min, bliver jeg taget for hen¬
des Søster, og jeg har den Fornøyelse at mærke, at
Mandfolkene sige langt meere Høfligheder til mig, end
min Datter kand nogensinde vente. Jkke at Pigen er en¬
ten hæslig eller uskikket; hun er og lige saa høy, som hen¬
des Moder, og har været giftefærdig et Aar eller to, thi
hun fyldte sit femtende Aar sidste tolvte Martii; men, som
en Oberst i Garden behagede at sige til mig for faa Dage
siden i et Sælskab, jeg har en vis Anseelse og Maneer,
som min Datter maae aldrig vente at naae.
Jeg melder om disse smaa Ting, min Herre, for at
overbeviise eder, at jeg har ikke den Aarsag, som andre
Mødre, til at indslutte min Datter hiemme, naar jeg
gaaer ud; tvert imod, jeg har, Tiid efter anden, ført
hende til alle de artige Forsamlinger i Staden; men, ah
min Herre! jeg kand ikke giøre hende skikket til at være i
Sælskab med Folk efter Moden. Hun vil hverken spille
