Kort med dem, ey heller indlade sig i deres muntre Sam¬
tale. Hun vil endog blive rød over (hvad hun kalder) de
Friheder jeg tillader Mandfolkene at tage hos mig. Og
hvad disse nydelige Tvetydigheder angaaer, som saaledes
opliver alle private Sælskaber, da kand jeg ikke lære
hende at forstaae dem, om det end galdt mit Liv. Vel
har Pigen ikke saa hviid en Hud som hendes Moder, ey
heller kand hun bryste sig af at have saa vakkre Skuldre,
eller saa deylig en Hals, som jeg (unden at rose mig selv,
stedse var berømt for. Men dog, Msr. Fitz=Adam, ere
disse Parter af hendes Person ikke gandske hæslige, om¬
endskiønt hun vilde faae alle Folk til at troe det, efterdi
hun altid fæster sit Tørklæde tæt under Hagen.
Jeg har taget mig umaadelig Umag med hendes Opdra¬
gelse, for at danne hende efter Verden; men jeg er saa ulykke¬
lig og maae see, at hun, af en ubegribelig Vrangvillighed,
vil heller indslutte sig i sit Kammer, og hænge over Spectator,
(hvilken hun har gandske vist læst 20 Gange igiennem) end sæt¬
te sig ved et Spillebord med det fornemste Sælskab i Engeland.
Og dog alligevel fattes Pigen ikke heller Forstand; ja hen¬
des Farbroder paa Landet, som er en geistlig Mand og en
Erke=Degn, paastaaer at hun er det artigste unge Fruen¬
timmer paa nærværende Tiid i Engeland. Men hvad kand
en Præst paa Landet vide af Artigheder, Vi som leve i den
fornemme Verden, ere gandske vist de beste Dommere om
slige Ting. Vel spiller hun meget got paa Claveer, og har
en overmaade deylig Stemme; men Ulykken er, at naar
hun skulde klæde sig paa til et Ball eller Apartement, saa
sidder hun enten og øver sig paa et Jnstrument, eller syn
ger paa en Arie, saa at jeg maae nødes til at kiøre bort u¬
den at have hende med mig, eller jeg maae bie indtil alle
