re skulde see Dagens Lys igien, førend Opstandelsens Mor¬
gen frembrød over Jorden, og naar jeg blev tung og vilde
sove, forestillede jeg mig, at jeg skulde maaskee aldrig vaag¬
ne, førend jeg hørte Over=Engelens Røst, og den sidste
Basunes Lyd, eller opløfte mit Hoved, førend jeg saae
Menneskens Søn komme i Skyerne med Kraft og stor
Herlighed. Saa nær en Forestilling af Døden og Dom¬
men har afmalet mig Verden og alle dens pralende For
fængeligheder i deres rette Farver, og overbeviist mig,
hvor bedragelig al menneskelig Trøst og Glæde er; og jeg
har Aarsag til at prise Gud, som har givet mig saadan en
Leylighed til at see Tingene saaledes som de virkeligen ere
og ved at lade mig kiende hvor liden Trøst den gandske Jord
kand give i Sygdommens Tiid, og i Dødens Stund, har
draget mine Øyne og mit Haab til Himmelen, og lært
mig at sætte Priis paa disse Timer, som alt for ofte bleve
fordrevne i Synd eller Daarlighed; Og, troe mig, Leo
nora, J vil engang erkiende denne vigtige Sandhed. J
er ikke meere vis paa tilkommende Aar, end jeg syntes at
være for denne Sygdom, og J vil finde, at et Hofs Pragt
og alle Livets smiggrende Fornøyelser, skal blive elendige
Trøstere paa den syge Seng; denne Verdens Vellyster
skal forsvinde, og intet blive tilbage hos eder undtagen Er¬
indring om eders forrige Opførsel; og naar J sinder eder
selv færdig til at forlade Skue=Pladsen, da vil J ikke be¬
kymre eder om noget andet, end hvorledes J har spillet
eders Rolle.
Jeg er endnu meget svag; endskiønt ellers fuldkom¬
men vel; og jeg kunde være fornøyet med at blive saaledes
