Gode Gud! hvorledes har
jeg anvendt min Tiid!
hvad Fortryllelse har holdt mig! i hvilken Afsindighed
har jeg fremdraget mit Liv, hvad har jeg giordt! me¬
dens Solen i sit Løb, og Stiernerne i deres Gang ha¬
ve laant mig deres Skin, maaskee alleneste for at ly¬
se mig til Fordervelsen.
Jeg var aldrig vaagen førend nu.
Jeg har nu
nyligen begyndt et fornuftigt Væsens Værdighed; Jnd¬
til dette Øyehlik har jeg haft vrange Forestillinger om
alle Ting i Naturen; jeg har jaget efter Skygger, for¬
nøyet mig med Drømme; jeg har sanket Liggendefæ af
Støv, og forlystet mig med Vind. Jeg seer tilbage,
til mit fremdragne Liv, og naar jeg undtager nogle
Fortegnelser af Skændsel og Skyld, da er det som et
reent Blad, gandske tomt. Jeg maatte have gaaet
paa Græs med Dyrene paa Marken, eller siunget
med de vingede Jndvaanere i Skoven, til langt bedre
Nytte, end jeg har levet til; og ah! dersom jeg ikke
havde noget svagt Haab, da skulde jeg været tusende
gange meere lykkelig, havde jeg maattet sove med Jord¬
klimpene i Dalene, og aldrig hørt det almægtige
Bliv, eller været opvakt til Livet efter dets befaling.
Jeg havde aldrig, førend nu, en ret Forestilling
om den høytidelige Sag, som jeg nu skal forrette. Jeg
har ofte trodsende mødt Døden i en fiendtlig Hær, og
med en ufornuftig Brouten spottet dens Forskrækkelser;
med en Frimodighed, ligesaa fæisk som den striidvante
Hestes, har jeg løbet til Striiden; leet ad de blanke
Spyd, og glædet mig ved Trompetens Klang; jeg hav¬
