indvortes Jammer, min Ven, den ædelmodige Pyla
des, der var som min egen Siæl, dæmper sine Suk¬
ke, og gaaer fra mig for at skiule sin hemmelige
Kummer.
Men ah! hvem af disse vil møde i mit Sted for
den høye Domstool, hvem af dem vil være Borgen for
mig og redde mig fra Dødens Arrest? hvem vil nedsti
ge for mig i Gravens mørke Fængsel?
Her forlade de mig alle, efter at de have med nog¬
le saa forfængelige Ceremonier beviist hvad de agte for
deres Pligt, mod det livløse Leer; hvilket maaskee kan
være henlagt paa en Parade=Seng; medens min Siæl,
min eeneste medvidende Part, maae staae skælvende
for min Dommer. Mine dubsørgende Venner ville
meget formodentligen, med stor Høytidelighed, legge
det følesløse Legeme i et prægtigt Grav=Sted, hvorpaa
er skrevet:
Her ligger den Store
Men kunde det bleege Liig tale, det vilde snart svare:
Løgnagtige Marmor, hvor?
Her ligger intet andet end uselt stinkende Støv.
Medens en hykkelske Lovtale bliver holdt ved min Be¬
gravelse, skal jeg maaskee høre min retfærdige Fordøm¬
melse for en høyere Domstool; hvor en ufeylbar Kien
delse dømmer mig til ævig Skændsel. Men jeg hen
kaster mig i hans grundløse Barmhiertighed, ved hans
uendelige Fortienester, som er det fortabte menneskelige
Kiøns Forløser. Far vel, min kiære Philario, indtil vi
samles i Aandernes Verden.
