igien, fordi en Snog løber tverts over min Vey, ey hel¬
ler har jeg nogen færdeles Frygt for et climacterisk Aar
dog alligevel tilstaaer jeg, hvor lidet jeg end agter gamle
Kiærlinger og deres Historier, at jeg anseer det for en u¬
lykkelig Dag, naar det hænder sig, at jeg om Morgenen
bliver hilset af den fæle Nat=Ugle Suspirius.
Jeg har nu kiendt Suspirius i otte og halvtredsindstiuge
Aar og fire Maaneder, og har endnu aldrig fordrevet een
Time med ham, at han jo paa nogen Maade har antastet
mit Sinds Rolighed. Da vi først bleve bekiendte med
hinanden, gik hans Tale ideligen ud paa Betragtninger
over unge Menneskers Elendighed, som ikke ere bemidlede;
og naarsomhelst vi spatserede ud tilsammen, trøstede han
mig med en lang Opregning af Forlystelser, hvilke, saa
som jeg havde ikke Raad til at forskaffe mig dem, jeg aldrig
havde fundet Begiærlighed til; og hvilke jeg aldrig havde
ønsket mig, dersom hans utidige Forestillinger havde ikke
stillet mig dem for Øyne.
En anden af hans Hoved=Materier er, at Fortiene¬
ster og Dygtighed blive ikke agtede; og herom forsømmer
han aldrig at tale med enhver Mand, som han seer ikke
særdeles lykkelig eller befordret. Dersom han møder en
ung Officerer, da fortæller han ham altid om andre, hvis
personlige Mood og Tapperhed ingen kand tvile om, og
hvis Krigs=Forfarenhed giør dem dygtige til at anføre en
Krigshær; men som, u-agtet alle deres Fortienester, ere
blevne gamle, uden at blive meeere end subalterne. Taler
han med en Student, der legger sig efter Prædike=Embe¬
det, da er han altid forsynet med Exempler af brave Mænd,
