Gravens Bred; og at den Tiid er nu for Haanden,
da jeg bør ikke tragte efter anden Fornøyelse, en et got
Maaltiid og en magelig Lænestool.
Saaledes farer han fort i hans skurrende Tone, med
at opregne nærværende Elendigheder, og at forkynde flee¬
re; enhver Stavelse er fuld af Ulykke, og Døden bliver al¬
tiid stillet nærmere for Øyne. Dog, det som stedse op¬
vækker min Fortrydelse og Vrede, er, at jeg mærker ikke,
at hans sørgelige Betragtninger have stor Virkning hos
ham selv. Han taler, og har længe talet om Elendighe
der, uden at viise paa anden Maade end ved hans klagen
de Røst, at han føler noget af det Onde, som han bejam¬
rer eller forkynder; men er kommet i den samme Vane
med at beklage, som andre med at fortælle Historier, og
falder hen til at udtrykke sin Medynk over forbigangne
eller Frygt for tilkommende Vanheld, ligesom alle Folk,
der elske deres Magelighed, tage deres Tilflugt til de Ma¬
terier, som de meest flydende og vidtløftigen kand tale om.
Der berettes om Sybariterne, at de ødelagde alle de¬
res Haner, paa det de maatte uforstyrrede fuldende deres
Morgen=Drømme. Omendskiønt jeg vilde ikke saa vidt befor¬
dre Kælenhed, og forestille Sybariterne til et Mønster,
dog siden der er intet Menneske saa fordervet eller daarligt,
at man jo kand lære noget nyttigt af ham, saa kunde jeg
ønske, at, efter disse Folkes Exempel, hvilke dog ikke ofte
maae efterfølges, nogle Anordninger maatte giøres for at
udelukke Nat=Ugler af alt Sælskab, som det menneskelige
Kiøns Fiender, og at anviise dem noget beqvemt Sted,
hvor
