anke
over
adskillige Materier, ved D. Swift.
en sidste Deel af en viis Mands Liv anvendes paa
at rette de Daarligheder, Fordomme og falske Mee¬
ninger, som han har samlet i den første.
Jeg har kiendt Mænd, der havde gode Egenskaber,
hvilke vare meget gaunlige for andre, men unyttige for
dem selv; ligesom en Sool-viiser paa et Huus, der under¬
retter Naboerne og de forbigaaende, men ikke Eyerman¬
den inden for
Dersom et Menneske vilde optegne alle hans Meenin¬
ger om Kiærlighed, Stats=Sager, Religion, Lærdom etc:
og begynde fra hans Ungdom og fare fort til Alderdom¬
men, hvilken Mængde af Usamtydigheder og Modsigelser,
vilde der til sidst komme frem?
De Stoiske Philosophers Lærdom, at raade bod paa
vore Mangeler, ved at udrødde vore Begiærligheder, er
ligesom at skiære vore Fødder af, naar os fattes Skoe.
Ondt Sælskab er ligesom en Hund, der meest besud¬
ler dem, som den elsker mest.
Endskiønt Menneskene beskyldes for at ikke kiende de¬
res egen Svaghed, dog ere der maae skee ligesaa faa, som
kiende deres egen Styrke. Det er med Menneskene
som med Jorden, hvor der undertiden er en Guld=Aare,
som Eiermanden ikke veed af.
Aarsagen hvorfor saa faa Ægteskab ere lykkelige,
er, fordi unge Fruentimmer anvende deres Tiid paa lat
giøre Garn, og ikke at giøre Buure.
Nogle
