De elendige Creature, som sværme paa Gaderne i
denne Hoved=Stad, skiulte med Skarn og Pialter, for¬
smægtende af Kuld og Hunger, og raadnende af Sygdom¬
me, skal befindes at have i Almindelighed den Troe, at
Menneskene, ved at gaae i Kirke, behage Gud og faae
Forladelse for deres Synder; og dog alligevel see vi, at
disse, som vente at nyde nogen Almisse af Menigheden,
staae og vansmægte ved Kirke=Døren, indtil Tienesten er
ude. J dette Fald blive de gandske vist, efter deres egen
Meening, Syndens Tienere, for ingen anden Løn end
Døden. For de Rige kand Ugudelighed saavelsom Laster¬
ne undertiden have nogen umiddelbar Fornøyelse, og det
er læt at begribe, hvorfor de skulde heller falde hen i en
vellystig Slummer paa en blød Seng, end knæle ved Alte¬
ret; men hvorfor staaer Betleren, i den strenge Vinter,
og ryster af Kuld ved Kirke=Døren, da han kunde søge Ly¬
inden for: Dersom han var saa nær ved nogen anden
Bygning, hvor han saa læt kunde gaae ind, da vilde han
ikke betænke sig et Øyeblik, men heller end lade sig finde i¬
blant dem, der søge at velsignes af Gud, vil han forsøm¬
me den Fordeel at opvække Barmhiertighed hos de Andæg¬
tige, ved et Skin af Andagt.
Jblant Religionens Pligter og Herligheder er Bøn¬
nen almindeligen tilstaaet at være den ypperste; og dog
frygter jeg, at der ere kun faa, som jo kand erindre sig
nogle Tider, da deres Uvillighed til at bede har meere end
svaret til det Arbeyde og den Tiid, som udkrævedes der¬
til; Tider, paa hvilke de vilde været mindre villige til at
igientage en Bøn, end nogen anden Læsning; og heller
