end have anvendt fem Minuter paa at tale til Gud, vil¬
de have opofret ligesaa lang Tiid til en andens Beqvem¬
melighed, uden nogen Fornøyelse eller Fordeel for sig selv.
Disse Ting, troer jeg, vil neppe nogen sige imod; og
disse, som kand ikke viise, at de have bedre naturlige Aar¬
sager, maae tilstaae at de have nogen anden. Det maae
iligemaade tilstaaes, at dersom Menneskene fristes til at
førsømme Guds Paakaldelse ved nogen aandelig Fiende,
da veed saadan en Fiende at det er deres Gaun at paakalde
Gud; men efterdi jeg vilde ikke opholde mig meget ved det
te Argument til Religionens Forsvar, saa skal jeg alleene¬
ste sige, at det har meere Kraft end noget som jeg har hørt
imod den.
Jeg troer vel, at der ere nogle, som, hvor ugierne
de end giøre det, nøye rette sig efter Religionens udvortes
Anordninger, som en Forsoning for en vitterlig og be¬
standig Dydens Forsømmelse; som drømme, at de ved at
gaae i Kirke om Søndagen, afgiøre den gandske Uges Reg
ning, og kand igien lyve, bedrage, bande og være drukne,
uden at blive straffede. Disse Ulyksalige, endskiønt jeg,
ueagtet min Fortrydelse, ynkes over dem, vil jeg ikke sætte
til rette, efterdi deres Forhold udviiser ikke alleneste den
groveste Vankundighed, men og den begrædeligste Dum¬
hed, og det er forgæves at skrive for disse, da det kand ik¬
ke ventes at de skulde læse.
Der ere andre, hvilke, efterdi de troe, at hverken
Dyd eller Religionen alleene er tilstrækkelig til at forvisse
