aalighed, forsømme Religionen som u¬
et Menneske om
nyttig, efterdi de kand ikke overtale sig til at øve Dyden;
saaledes vilde det være en overflødig Udgift for en Mand
der er blind, at kiøbe en Kikkert; omendskiønt de der kand
see, kand ikke, uden dens Hielp, have alle Fordeele
af Syynet.
Hos disse Slaver af Kiødets Lyster maae man frygte
at det vil giøre liden Virkning, hvad heller man taler til
deres Fornuft eller til deres Passioner; thi deres Fornuft
er allerede overbeviist, og deres Passioner oprørte; de leve i
en bestandig Overtrædelse af Samvittighedens befalin¬
ger; Forsæt om Forbedring giøres og brydes hvert Øye¬
blik; de see tilbage med Hierte-Nag, og frem ad med
Skræk; og de forøge deres Skyld, endog imedens de i For¬
veyen føle deres Dom. Ey heller kand jeg drive paa, at
de skulle antage et Skin af Religionen af blotte timelige
Hensigter, ikke alleneste efterdi det vilde giøre deres Ugu¬
delighed større, men efterdi det vilde skiule deres rette Ca¬
rakter, og kunde derfor være skadeligt for dem, som de le¬
ve i Samqvem med.
En Mand, som lever aabenbarligen uden Religion,
erklærer for Verden, at han er uden Dyd, hvorledes han
end ellers kand skiule sine Laster; thi naar man har over¬
vundet de Forhindringer, som ere i Veyen til Dyden, da
ere de Forhindringer kun faa, som ligge i Veyen for Re¬
ligionen. Hvad skulde holde ham tilbage, som har bræk¬
ket Begiærlighedens Lænker, fra at staae op naar Religi¬
gionen kalder ham til Andagt? Vil ikke den der har fuld¬
ført et besværligt Arbeyde, forvisse sig om Belønningen,
