vist ikke lætsindigen
samtydige, da skulde Bønnen
forkastes af dem, der paastaae, at den moralske Dyd er
den høyeste Spids af menneskelig Fuldkommenhed; ey hel¬
ler skulde den bebyrdes med saadanne Omstændigheder,
som maae uforbigængeligen giøre den mindre læt og min¬
dre idelig; Bønnen skulde betragtes som Siælens Vinger,
og skulde altid være færdig, naar en pludselig Drift min¬
der den, at svinge sig op til Gud. Vi skulde ikke tænke,
at det er altid fornødent at være enten i en Kirke eller i vort
Lønkammer, for at udtrykke Glæde, Kiærlighed, Læng¬
sel, Tilliid, Ærbødighed eller Velbehag, i en brændende
Andagts stille Suk. Tilbedelse, Haab, ja end og en Be¬
giæring, kand forfattes i et Øyeblik; og Hiertets Attraa
kand opstige, uden Ord, til Ham som kiender vore Tan¬
ker langt fra. Den der betragter sig selv stedse i den Al¬
mægtiges Nærværelse behøver ikke at frygte, at nogen Tiid
er ubeleylig for at viise Taknemmelighed eller Ærbødighed,
eller at det er vanhelligt saaledes at tilbede Gud i nogen
Omstændighed, som er ikke syndig.
Der er intet Middel, der saa kraftigen bevarer os fra
Synder og Laster, som denne vedtagne og idelige Omgæn¬
gelse med Gud; ey heller er der noget, som saaledes læt¬
ter Modgang og forhøyer Medgang; i Modgang opholder
den os med Haabet, og i Medgang forøger den alt det Gode
