og derpaa faaet adskillige Tyrker og Moorer til Fange,
hvilke han bød til fals som Slaver; jeg havde aldrig befat¬
tet mig med saadan Handel, for at vinde derved; men af
Medlidenhed havde jeg kiøbt mangen en Ulyksalig løs, og
skænket ham sin Frihed, saa snart jeg havde betalt hans
Løse=Penge.
Jblant de nyligen opbragte Fanger var der en anseeli
gere end de andre formedelst hans kostbare Klæder, og end¬
nu meere ved hans behagelige Miine og Væsen. Al min
Agtsomhed var henvendt til ham, hvilket han syntes at
mærke, og hans Øyne vare stedse fæstede paa mig; vore
Siæle syntes at hilse hverandre, ligesom der havde været
en gammel Fortrolighed imellem dem, der var begyndt
fra forrige Tider; der var noget i denne unge Fremmedes
Væsen, som viiste, at hans Sind kunde ikke nedslaaes af
Modgang, men dog skiønnede paa hans Skæbnes nærvæ¬
rende Besværlighed; da jeg derimod følte for ham en Be¬
vægelse, der var saa kiærlig som Naturens Baand, og jeg
kunde ikke andet end tilskrive den en hemmelig Drift af no¬
gen viis Magt, som førte mig til en høyere Grad af Ædel¬
modighed, end jeg selv havde i Sinde; og som ved en
Rørelse af Dyd i min Siæl, veyledte den til at be¬
fordre en Hensigt af Guds Forsyyn, der var mig endnu u¬
bekiendt, og først i Fremtiden skulde fuldføres; den him¬
melske Jndskydelse kom over mig med en u-modstaaelig
Kraft, og jeg kunde ikke andet end adlyde dens befalinger.
Den Priis, som blev sat paa denne Fange, var saa
