ler om der ere meere hellige Baand i Naturen eller
Dyden, da lad mig kalde eder med noget kiærligere
Naun; Vi ere nu forenede ved et himmelsk Ven¬
skabs Baand; vi ere nu et i den samme hellige Tro,
og i Haab om en ærefuld Udødelighed. Eders
Barmhiertighed frelste mig fra et verre Slaverie,
end det Spanske; fra Lasternes og Overtroes Træl¬
dom; eders Opførsel har udrøddet de slette Tan¬
ker jeg havde om de Christne, og banet Vey for
disse himmelske Sandheder, som jeg nu har anta¬
get og hvilke jeg nu bifalder. Men dette er en
Hemmelighed end og for mine egne Huusfolk; og
om saadan Forsigtighed er syndig, det er jeg ikke
endnu i Stand til at dømme om.
Med hvilken henrykkende Glæde, med hvilken Agtsom¬
hed, hørte jeg saadan Tale! jeg velsignede de Ord, som
fortallte mig, at min Ven, min Orramel, havde antaget
den christelige Tro; En Engels Sang vilde have været
mindre sødklingende; jeg opløftede mine Øyne og med en
taknemmelig Siæls Ophøyelse gav den Høyeste Ære som
anordner alle menneskelige Tildragelser. Den Jndskydel¬
se var oven fra, som allerførst bevægede mig til at kiøbe
denne unge Fange løs; derfra var Oprindelsen til min
Medlidenhed; det vilde være en forfængelig Selv=Roos,
det vilde være den lastværdigste Hovmod, om jeg ikke til¬
skrev Guds Bistand denne Gierning.
